Vores Rejse

Tøj skabt med grin, kaffe og lidt stædighed

Vi startede Vimpulze i 2020, fordi vi manglede noget at tage på. Ikke sådan helt bogstaveligt, vi havde skam tøj i skabet. Det skulle ikke være joggingtøj. Heller ikke stift business tøj, men noget midtimellem.

Vi ville bare gerne have noget, der føltes godt.
Tøj man kunne bevæge sig i, leve i og stadig se nogenlunde præsentabel ud i.

Så vi lavede det selv.
Midt i corona og senere med en baby på armen og kaffen i mikroovnen for tredje gang samme morgen. Med nysgerrighed, mange fejl, endnu flere grin og en ret stædig tro på, at det kunne lade sig gøre.


Til dig, der ikke sidder stille så længe ad gangen

Vimpulze er lavet til hverdagen, den rigtige slags.
Med børn, arbejde, indkøb og “nå ja, vi skal jo også til fødselsdag i dag”.

Det er til dig, der ikke gider vælge mellem komfort og stil.
Til dig, der ikke vil ligne én, der lige stod op, men som stadig vil kunne smide sig i sofaen uden at skifte først.

Vi tester alt på os selv (bogstaveligt talt), og hvis det ikke føles rart fra morgen til aften – så kommer det ikke med.

Det vigtigste valg var dem, vi valgte at arbejde med

Det tog os over 10 producenter og én enkelt meget mærkelig samtale at finde den rigtige.
Men så landede vi hos et hold i Istanbul, der forstod vores idé og faktisk gad lytte.
Siden har vi været på fabrikken, valgt stofferne med egne hænder og opbygget et samarbejde, vi er rigtig stolte af.



Vi bruger det hele – for det fortjener det

Ikke alt går efter planen.
Nogle skjorter bliver lige en tand mindre, end vi havde regnet med. Andre får en syning, der stikker lidt af.

Men vi smider dem ikke ud.
Vi kalder dem “Lidt skæve – stadig skønne”, og sælger dem lidt billigere til dig, der godt kan se det fine i det uperfekte.

Og de stofrester, der er tilbage efter produktionen, dem giver vi videre til en anden fabrik, hvor de får nyt liv. For os giver det mening at bruge det hele og give det en chance til, hvis det stadig kan gøre gavn.

Vi sender vores pakker i genanvendelig emballage og har valgt den lange vej med lastbil frem for luftfragt, fordi vi gerne vil gøre os umage med det hele – også det bag kulissen.

Og vi stopper ikke her.
Vi arbejder allerede på at få stærkere certificeringer som GOTS. Vi bliver løbende klogere på, hvordan vi kan skære ned på CO₂ og gøre hele rejsen fra stof til færdigt produkt endnu mere ansvarlig.

Vi er ikke perfekte, men vi prøver at tage bedre valg, hver gang vi kan. Vi lærer hele tiden.
Og vi lover, at vi tager dig med på rejsen, ét skridt ad gangen.



Mød os bag brandet

👷 Glenn: Den tekniske, grundige og lidt idéfikserede af os. Med en baggrund i håndværk, maskiner og alt det, der kan skrues sammen. Tålmodig (særligt når han får sin kaffe). Han er den, der får styr på alle Malenes idéer og sørger for, at det hele også kan lade sig gøre i virkeligheden.

👩 Malene: Sygeplejerske i et ambulatorie for psykoser, og den spontane af os to. Hun får idéer på alle tider af døgnet og har svært ved at lade være. Med Pepsi Max i hånden og hjertet fuld af idéer, er hun med til at forme det tøj, vi håber, du får lyst til at leve i.

Og så er der vores datter, vores hund og det lille hjemmekontor, hvor det hele begyndte midt mellem bleskift, hundeture og store drømme og lidt for mange tomme dåser Pepsi Max.

 

Vær med på rejsen
Vi deler ikke bare tøj, vi deler en livsstil.


Vil du med på rejsen?

Vi lover, det bliver hyggeligt.
Vi deler både de pæne billeder og dem fra virkeligheden.
De nye styles og de skæve øjeblikke.

👉 Find os på Instagram – vi gemmer hverken fejl, grin eller nye idéer.